Per Weber - MyGeneration

Go to content

Main menu:

Per Weber

Mine 10 bedste
Mine 10 bedste - Per Weber

 
Her er mit bud på de 10 vigtigste albums for mig. De 10 albums der har givet mig størst
fornøjelse gennem årene og som jeg vender tilbage til gang efter gang.
Det er selvfølgelig et svært valg, for i virkeligheden er der jo mange albums, der har gjort
et stort indtryk på en gennem årene, men man må jo prioritere. Så i første omgang er det
disse 10. Det kan jo godt være at listen skal opdateres på et tidspunkt, når man får tænkt
sig bedre om, men her er de.
1. The Rolling Stones : Aftermath
Dette var den første rock-LP jeg købte, men den er stadig en af favoritterne, for gammel
kærlighed ruster ikke. Der var 2 plader jeg gerne ville købe den gang, men da jeg kun havde
penge til en, måtte jeg vælge, og valget faldt på Stones.
Den anden plade på ønskelisten kommer så ind på min liste som nummer 2, og det var da også min LP nr. 2.
2. The Beatles : Beatles for sale.
Denne Beatles-LP er af kritikerne regnet for deres ringeste, hvilket jeg slet ikke kan
forstå. Det har måske noget at gøre med at det er hovedsagelig covernumre, men det er numre
som Beatles havde spillet live i lang tid, og som de kendte, og da man skulle udgive et
album, og der ikke var originalt Beatles materiale nok, så indspillede man cover numrene. Og
efter min mening er det en af de allerbedste Beatles albums.
3. Bob Dylan : John Wesley Harding.
Bob Dylan er den tredie af de store som fylder meget I min pladesamling. Og jeg har været i
tvivl om hvilken af hans ca. 50 albums jeg skulle vælge. Der er to som jeg vil fremhæve, og
det er udover John Wesley Harding, albummet "Blonde on blonde" På begge albums er der en
stemning, der selvom det er alvorlige tekster, så bliver man i godt humør af at lytte til
fortolkningerne. Jeg må indrømme, at jeg først sent opdagede Bob Dylan for alvor. Vi skal
frem til en eftermiddag i 1964, hvor hans 3die plade "The Times They Are A-Changing" spilles
i radioen, før hans tekster rigtig sagde mig noget. Jeg havde godt nok hørt "Blowing in the
Wind" fra plade nr. 2 "The Freewheeling", men det var "The Times They Are A-Changing", og
specielt måske nummeret "With God on our side", der åbnede mine øjne og øren for Bob Dylan.
Når jeg så vælger "John Wesley Harding" hænger det sammen med at på den plade er teksterne
endnu mere underfundige og giver grund til eftertanke.
4. Benny Holst & Jesper Jensen : Den Første Maj.
Denne plade er socialistisk propaganda så det batter, men selvom man siger at socialismen er
død, så indeholder Jesper Jensens tekster så megen sandhed, at pladen lever den dag i dag,
selvom den er fra 1971.
5. Skousen & Ingemann : Herfra Hvor Vi Står.
Denne plade er også fra 1971. Et godt år for dansksprogede plader. Denne plade rørte ved
noget hos mange danske det år, for selvom vi var vant til dansksprogede plader, så var denne
plade en revolution, en helt ny måde at fortolke tekster på, og den faldt i folks smag.
Teksterne holder endnu her i 2005, og jeg lytter stadig med glæde til denne gamle plade.
6. Björn Afzelius & Mikael Wiehe : Björn Afzelius & Mikael Wiehe (1986)
Jeg kan tydeligt huske en sen efterårsaften i 1971, hvor jeg sad og lyttede til radioen, og
så kom Erik Kramshøj og introducerede en ny svensk gruppe, der spillede "proggmusik".
Gruppen var Hoola Bandoola Band, med Mikael Wiehe i forgrunden som sanger og sangskriver.
Musikken gjorde et kæmpeindtryk på mig, og fra den dag lyttede jeg til Hoola Bandoola Band.
Men jeg købte ingen plader med den, dengang. Det har jeg så siden gjort. Men jeg lyttede til
dem, og til både Mikael Wiehe og Björn Afzelius, da gruppen opløstes og de to gik solo hver
for sig. Af de mange plader de to har lavet har jeg valgt den, hvor de gik sammen igen for
at lave en fælles plade. Dog sådan at man er forsanger på de numre man selv har skrevet.
7. Ulf Lundell : Evangeline.
Den svenske sanger Ulf Lundell er utrolig produktiv. Han har en lang karriere bag sig som
fortolker af de ting der rører sig på sit svenske modersmål. Han har specielt tidligere
hentet stor inspiration fra Bob Dylan og Bruce Springsteen, og har indspillet adskillige
numre ikke kun fra de to herrer men fra en lang række udenlandske kunstnere. Alt fortolket
og omsat til svensk. Ulf Lundell kan synge hård rock, og han kan synge stille ballader. Jeg
synes om begge dele, men måske mest de stille sange.
Den plade jeg har valgt er hans religiøse plade, hvor han giver udtryk for den religiøsitet
han oplever i sin hverdag. Det er efter min mening hans bedste plade uden konkurrence.
8. The Doors : The Doors
Igen er det radioen der er skyld i at interessen blev fanget. Det var i 1967, jeg sad en
aften hen på året og lyttede til lidt god musik, og så kom der en udsendelse hvor en af de
helt nye radiofolk spillede nye plader. Det var Erik Kramshøj Og det var The Doors første
plade han spillede. Den fængede med det samme, men jeg købte den ikke. Jeg købte først en
Doors -plade i 1971, og det var en amerikansk opsamling med store hits på. Men oplevelsen
der i 1967 glemte jeg aldrig. Den sound der var i Doors var noget helt nyt, og det at man
sad og lyttede til deres første introduktion til det danske publikum, er stadig et af de
øjeblikke man husker.
9. Janis Joplin : Pearl
Denne plade var jo også lidt af en revolution, da den kom i 1971. Vi havde jo hørt hende på
Woodstock, så vi vidste der var go i hende, men disse numre på denne LP, satte hende op på
en piedestal, og det at hun var død, da pladen kom, gjorde hende ikke mindre omtalt. Der er
en sound så frisk og rå på disse numre, at pladen har holdt sig lige siden, og stadig kan
spilles med samme udbytte. De sidste numre indspillede hun mindre end 14 dage før hun døde,
og planen var at der skulle have været flere numre på albummet, men dem nåede hun aldrig at
indspille. Så man tog hvad der var, og hvilken plade blev der ikke ud af det.
10. Jefferson Airplane : The Worst Of Jefferson Airplane (1970)
Jeg blev først opmærksom på Jefferson Airplane, da jeg flyttede på kollegium I København, og
hørte "Volunteers" for første gang. Men som altid købte jeg ikke pladen, men havde den på
båndoptageren. Jeg købte så opsamlingspladen "The worst of Jefferson Airplane" i 1970, og
den er spillet, så den nærmest er slidt op. Derved fik jeg også øjnene op for deres
tidligere plader, og senere da de gik fra hinanden på Jorma Kaukonens gruppe "Hot Tuna". De
har lavet megen god musik.

Blandt de plader jeg sorterede fra i sidste øjeblik, vil jeg nævne:
Neil Diamond : 20 Superhits.
Denne plade er også næsten slidt op, ikke så meget i de sidste år, men i 70´erne blev den
spillet utrolig meget.
Dusty Springfield : Golden Hits (En opsamling med hendes store hits fra 60´erne)
Den er en af de få vinyl plader jeg stadig sætter på grammofonen. Der er helt bestemte
oplevelser, helt bestemte stemninger der går igen, når jeg lytter til den plade.
The Who: Who´s Next eller "Live at Leeds", Dem lytter jeg stadig til med stor
fornøjelse.
Simon & Garfunkel : Bookends.
Dem blev der heller ikke plads til på listen, men denne plade er en af dem jeg stadig vender
tilbage til.
Mvh.
Per Weber
 
Back to content | Back to main menu